Annonce
Krimi8. sep. 2025 (opd. 9. sep. 2025)

Fire til fem køretøjer involveret i færdselsulykke i Østjylland

Ifølge politiet er der muligvis tale om alvorlig tilskadekomst ved en stor ulykke i østjyske Hovedgård
Annonce

Mandag eftermiddag var fem køretøjer involveret i en trafikulykke nær byen Hovedgård i Horsens Kommune.

Det har politiet oplyst til Horsens Folkeblad.

Én person kom alvorligt til skade og blev fløjet med helikopter til Skejby Sygehus.

Vedkommende var umiddelbart i kritisk tilstand, oplyste politiet mandag til Horsens Folkeblad, men tirsdag er den seneste melding, at vedkommende ikke længere er i livsfare.

Ulykken, der skete ved en afkørsel på Gl. Århusvej, skete klokken 17.10, og vejen blev efterfølgende spærret i flere timer.

Ifølge Horsens Folkeblad rykkede flere ambulancer og en lægehelikopter ud til stedet.

Selve ulykkens forløb skal en bilinspektør forsøge at klarlægge.

Annonce

Sponsoreret indhold