Krimi30. april 2023

Fire mænd døde: Skænderi om brevduer gik HELT galt

Et skænderi om brevduer udviklede sig fatalt
En brevdue gør holdt på en altan i Chelas i Lissabon. 
En brevdue gør holdt på en altan i Chelas i Lissabon.
 Foto: Patricia De Melo Moreira/AFP/Ritzau Scanpix

Fire mænd i alderen fra 40 til 60 år, der alle opdrættede brevduer, er døde efter et højlydt skænderi i Portugal søndag.

Det melder portugisiske medier.

Da politiet nåede frem til stedet i byen Setubal, stødte de på de fire døde mænd ifølge nyhedsbureauet Lusa.

Her kunne betjentene konstatere, at de tre var blevet skudt af den fjerde mand. Han havde efterfølgende taget sit eget liv.

Det står ikke helt klart, hvad der førte til skænderiet. Men det havde noget at gøre med opdræt af duer, rapporterer det statslige tv, RTP.

En lokal avis skriver, at de fire mænd ulovligt havde grøntsagshaver i området. Her havde de deres dueslag.

Sponsoreret indhold