Krimi18. juni 2021

4-årig tvunget til at stå op i tre dage: Mor sigtet for drab

En amerikansk kvinde sidder fængslet for at have dræbt sin egen datter
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En kvinde fra North Carolina er tiltalt for at have mishandlet og dræbt sin egen datter.

I en stribe netop frigivet dokumenter fra retten er det kommet frem, at Malikah Bennett afstraffede sin datter på en umenneskelig måde.

Angiveligt tvang den 31-årige kvinde sin datter til at stå op i tre dage i et aflukket lokale i deres hus. Til sidst faldt den fire-årige pige om, da hun var afkræftet og syg.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mejelic-young-malikah-bennett-2.jpg

Familiens hus i Charlotte. Foto: Google

Ifølge politiet slog den lille pige sit hoved så alvorligt i faldet, at skaderne kan have været dødelige.

Det skriver New York Post og tv-stationen Fox36.

I maj måned blev politiet alarmeret, da pigen havde været forsvundet i et stykke tid. Ifølge de amerikanske medier, alarmerede en socialrådgiver politiet og myndighederne.

Ved en ransagning af familiens hjem i byen Charlotte fandt politiet pigens nedgravede lig i baghaven.

Den fire-årige piges søster kunne fortælle, hvor Malikah Bennett havde tortureret den lille pige, fordi hun var kommet til at tisse i sine bukser.

- Jeg har arbejdet med drabssager i 10 år, og jeg kan fortælle dig, at den her sagen er meget forstyrrende, siger Bryan Crum, der er chefefterforsker ved Charlotte-Mecklenburg Police Department til mediet Law and Crime.

Den lille pige faldt ud ad bagdøren og slog sit hoved mod trappestenen, oplyser politiet.

Den ældre søster så, at moren pakkede lille søsterens lig ind i en to sorte sække og kørte væk med det i en bil. Angiveligt tvang moren efter fem dage storesøsteren til at hjælpe med at grave hullet i baghaven.

Hvis Malikah Bennett bliver dømt, kan hun risikere fængsel på livstid.

Sponsoreret indhold