Finn blev dræbt og brændt
Midt- og Vestsjællands Politi har nu taget et udsædvanligt skridt i deres efterforskning af mordet på 65-årige Finn Steensen Ørsdahl.
- Offentliggørelse af et foto af offeret er et temmelig usædvanligt efterforskningsskridt, men vi har behov for at få så mange vidneforklaringer omkring hans færden som muligt, udtaler den ansvarlige efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Jacob Olsen, fra Central Efterforskning hos Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelse.
I sidste uge rykkede brandvæsen og politi ud til en voldsom brand i et hus i Gundestrup i Odsherred. Det viste sig hurtigt, at huset slet ikke stod til at redde.
Inde i huset fandt politiet et lig, der efterfølgende blev identificeret som Finn Sørensen Ørsdahl ved en obduktion.Finn Sørensen Ørsdahl blev sidst set i live om formiddagen onsdag 13. februar. Her kørte han i sin bil ad Nykøbingvej i retning mod Holbæk.
Midt- og Vestsjællands Politi søger stadigvæk vidner i sagen, derfor har de nu offentliggjort billedet af den afdøde.
- Fotoet vil forhåbentlig medvirke til, at nogen kan erindre at have set ham måske i Holbæk-området i løbet af onsdagen eller ved hans bopæl i døgnet op til anmeldelsen om branden, udtaler vicepolitiinspektør Jacob Olsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Oplysninger i sagen gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.