Krimi10. marts 2022

Finder død person efter husbrand

En brand i et villahus onsdag aften har kostet en person livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171010-112317-pf-1920x1280we.jpg
 Foto: Nicolas Cho Meier/Nordjyske/Ritzau Scanpix

Onsdag aften klokken 20.45 blev der anmeldt en brand i et hus vest for Horsens.

Herefter rykkede politi og brandvæsen ud til adressen på Annasmindevej i området Eriknauer.

Branden blev anmeldt af en forbipasserende, der slog alarm til redningstjenesterne.

- Røgdykkerne finder en livløs person inde i huset, der bliver erklæret død kort efter. Vi formoder, at det er husets beboer, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Halfdan Kramer.

Vagtchefen kunne natten til torsdag ikke udtale sig om køn eller alder på den afdøde. De pårørende er underrettet.

Branden blev slukket omkring midnat, men politiet var dog fortsat på stedet i løbet af natten, hvor de foretager brandtekniske undersøgelser, der skal klarlægge årsagen til branden.

Ifølge vagtchefen er huset ikke brændt helt ned, og kun en del af huset har været under brand.

Sponsoreret indhold