Krimi24. oktober 2020

Finansministeriet indkalder til pressemøde

Lørdag indkalder regeringen til endnu et corona-pressemøde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I dag indkalder regeringen atter til et pressemøde. Denne gang er det Finansministeriet, der inviterer pressen til seneste update om corona-situationen i Danmark.

Ifølge Finansministeriets Twitter kommer pressemødet, der afholdes klokken 13, til at handle om den økonomiske situation omkring Covid-19. Tilstede vil være finansminister Nicolai Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.

Artiklen fortsætter under tweetet

Lørdagens pressemøder kommer i kølvandet af pressemødet fredag, hvor statsminister Mette Frederiksen varslede en række nye corona-restriktioner, som træder i kraft mandag den 26. oktober og gælder frem til foreløbigt 2. januar:

- Der indføres krav om at bære mundbind i blandt andet i storcentre, kulturinstitutioner, dagligvarebutikker og ungdomsunddannelser.

- Kravet om at bære mundbind i kollektiv trafik forlænges.

- Alt salg af alkohol efter klokken 22 vil være forbudt.

- Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer.

Desuden beder myndighederne blandt andet om, at man begrænser antallet af personer, som man ses med. Man bør ikke ses med mere end 10 forskellige personer udover ens hustand.

Fredag slog smittetallet igen rekord, hvor der var 859 tilfælde. Det højeste antal smittede på et døgn nogensinde i Danmark.

Sponsoreret indhold