Krimi3. marts 2021

Finansminister Nicolai Wammen: Digitalt coronapas klar til maj - måske endda før

Der vil komme en app-løsning til danskerne med coronapas, fortæller finansministeren til TV 2 News
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210225-142209-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Fremover vil det blive muligt at fremvise sin vaccinations- eller teststatus som en QR-kode i billetkontrollen.

Og faktisk ligger scenariet ikke vildt langt ude i fremtiden.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2 News, ifølge DR.

Et digitalt coronapas vil være klar inden sommer- og måske endda i forsimplet udgave før.

Passet skal bruges aktivt i forbindelse med genåbningen af kultur-, restaurations- og rejsebranchen, og det udvikles i et samarbejde mellem Dans Industri, Dansk Erhverv og regeringen.

Før den samlede digitalte løsning ligger klar i maj, kan det blive nødvendigt at gøre brug af en mere lavpraktisk løsning eksempelvis ved brug af apps, som vi allerede kender.

Denne midlertidige løsning kunne involvere sundhed.dk og MinSundhed, og den er ifølge finansministeren klar i midten af marts.

Torsdag rejser statsminister Mette Frederiksen (S) til Israel, hvor de har haft stor succes med at give den vaccinerede del af befolkningen et coronapas.

På den måde har de kunne genåbne store dele af samfundet, så som fitnesscentre, butiskcentre, kulturtilbud, natteliv og restauranter.

Frederiksen skal drøfte muligheden for et fremtidig samarbejde omkring en vaccinefabrik i landet.

Sponsoreret indhold