Krimi26. maj 2021

Filmede drabet på George Floyd: Nu fortæller teenager om den skæbnesvangre dag

Teenageren Kaylynn Gilbert tiggede i dag for et år siden politibetjenten Derek Chauvin, om at fjerne sit insisterende knæ fra George Floyds nakke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anholdelse_2_0.jpg
 Foto: MEGA

Kaylynn Gilbert vil for evigt mindes 25. maj som et sandt mareridt. Her blev hun vidne til drabet på den sorte mand George Floyd, da betjenten Derek Chauvin i over ni minutter hvilede sit knæ på hans hals.

I et interview fortæller teenageren til Mirror, at hun er overbevist om, at betjenten undervejs indså, at han havde klemt livet ud af George Floyd.

Det 17-årige vidne tror politibetjenten frygtede, at hvis han fjernede sig fra George Floyd, så ville det være synligt overfor øjenvidnerne, at manden var afgået ved død.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/derek_chauvin.jpg
 Foto: MEGA

Foto: MEGA

Kaylynn, hvis video af drabet blev brugt til at kende Chauvin skyldig i drab, siger i det første interview siden drabet:

  • - Jeg tror Derek blev på hans hals så længe, fordi han vidste, at han var død.

  • - Hvis han havde rejst sig fra ham, før ambulancen kom, så ville det have eskaleret. Alle ville have vidst, at George var død … Politiet ville have dræbt nogle andre, siger hun og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor betjenten sad så længe på George Floyd, selv efter han var bevidstløs.

  • - Jeg havde en mavefornemmelse, der sagde at George var død på grund af, hvordan paramedicinerne senere løftede ham, og hvordan de reagerede.

  • Artiklen fortsætter under billedet ...

  • https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/george_floyd_1.jpg
     (Foto: MEGA)
  • Den 46-årige sorte mand blev anholdt på mistanke om, at han brugte en falsk pengeseddel.

    Han blev lagt på jorden i gaden, hvor Chauvin lagde sit knæ på hans hals i over ni minutter. Floyd var bevidstløs i tre af de minutter.

    • - Jeg vidste, at George havde brug for hjælp, jeg vidste bare ikke, at Chauvin var ifærd med at dræbe ham.

    Floyd gentog adskillige gange overfor betjentene, at han ”ikke kunne trække vejret”.

    Kaylynn gik med det samme tættere på Chauvin og George, hun tiggede betjentene om at fjerne sig fra hans hals. Chauvin truede hende med sin peberspray.

    • - Jeg blev ved med at gentage. Jeg sagde ”hvorfor er i stadig oven på ham? Han gør ikke noget forkert”.

    Hun fortæller, at betjentene flere gange tjekkede Floyds puls, men det lignede ikke, at de kunne finde en.

    Hans ansigt var på det tidspunkt blevet lilla, og han var død, da ambulancen ankom. I retten fortalte paramedicinerne, at Floyd ikke havde en puls, da de ankom, og han blev erklæret død på hospitalet.

    Chauvins advokater påstod i retten, at Floyd havde mistet livet som følge af et pludseligt hjerteanfald eller en overdosis.

    Men jurien var uenig og den fyrede betjent blev sidste måned fundet skyldig.

    Den 45-årige drabsskyldige bliver idømt sin straf 25. juni.

    Sponsoreret indhold