Fik tatoveret øjnene sorte: Nu mister hun synet

En 25-årig kvinde kan se frem til blive helt blind, efter hun for flere år siden tog den fatale beslutning at få tatoveret sine øjne helt sorte.
Aleksandra Sadowska, fra Wroclaw i Polen, har allerede mistet synet fuldstændigt på sit højre øje og er blevet advaret om, at de alvorlige skader snart vil gøre hende blind på venstre øje også.
Allerede kort efter hun fik tatoveret sine øjne, begyndte Aleksandra at klage over smerter i øjnene, men hendes tatovør forsikrede hende om, at det var helt normalt.
Desværre var det ikke tilfældet.
Artiklen fortsætter under billedet...

Aleksandra fik tatoveret sine øjne for flere år siden - men i dag synet i fare. Foto: anoxi_cime/Instagram)
I stedet havde den unge kvinde pådraget sig alvorlige og uoprettelige skader på øjnene, fordi tatovøren havde brugt tatovørblæk, der kun må bruges på huden – og aldrig i øjnene.
En knust Aleksandra fortæller ifølge Metro, at der ikke er meget håb om, at hendes syn vil blive bedre.
- Desværre giver lægerne ikke megen optimisme. Skaden er for stor og for dyb. Jeg er bange for, at jeg vil blive fuldstændig blind.
- Men jeg vil ikke låse mig selv inde i en kælder og blive deprimeret. Jeg vil være knust, men jeg vil fortsætte med at leve, fortæller hun ifølge Metro.
Den 25-årige kvinde havde angiveligt ladet sig inspirere af den polske rapper Popek, der også har fået sine øjnene tatoveret sorte.