Annonce
Krimi23. dec. 2025 (opd. 23. dec. 2025)

Fik stukket kniv i øjet: Dropper tiltale flereunge i Horsens

To unge blev stukket i knivsepisode i Horsens i august. Nu dropper politiet at rejse tiltale for knivstik
Af: Ritzau
Politiets teknikere på Horsens Banegård, efter er voldsomt knivdrama på stationen tilbage i august.
Politiets teknikere på Horsens Banegård, efter er voldsomt knivdrama på stationen tilbage i august.
 Foto: Presse-fotos
Annonce

LÆS OGSÅ: Fra "Vild med Dans" til krigsminister: Patrick Nielsen har fået ny titel i rockerklub

Sydøstjyllands Politi dropper at rejse tiltale mod tre unge, der har været sigtet, og en 14-årig dreng, der har været mistænkt for at stå bag et knivstikkeri på Horsens Banegård 21. august i år.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag.

Ved episoden blev to personer såret af stikvåben. En 18-årig pådrog sig skader i ansigtet og på armen, og den 14-årige dreng blev stukket i sit venstre lår.

Den 14-årige dreng var selv mistænkt for knivstikkeriet mod den 18-årige, men anklagemyndigheden har besluttet at standse efterforskningen af sagen, da den mistænkte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder.

Annonce

Sager, der afsluttes, fordi den mistænkte var under den kriminelle lavalder, kan medføre særskilt behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Også en 22-årig var sigtet for at have stukket den 18-årige, men det kan ifølge anklagemyndigheden ikke bevises, at han er skyldig.

Den 22-årige, den 18-årige og en 20-årig mand var sigtet for at have stukket den 14-årige dreng, men det kunne heller ikke bevises.

Annonce

Til gengæld er fem personer blevet tiltalt for besiddelse af en kniv på offentligt sted. Det gælder blandt andet den 18-årige og den 22-årige, som også er tiltalt for besiddelse af en peberspray.

Tre af de fem er også tiltalt for bortskaffelse af bevismateriale i en straffesag.

Sagen mod de tiltalte er endnu ikke berammet ved retten.

Efter knivepisoden oprettede politiet to visitationszoner i Horsens. Den ene ved banegården og den anden tæt ved rådhuset.

Annonce

Formålet med dem var at forhindre fremtidige, utryghedsskabende kriminelle handlinger og styrke trygheden i områderne.

De blev opretholdt indtil 20. oktober. Politiet foretog 236 visitationer i perioden. Det førte til 14 sigtelser for overtrædelser af våbenlovgivningen, knivloven, fyrværkeriloven og narkotikalovgivningen.

Annonce

Sponsoreret indhold