Krimi29. december 2021

Fik kastet syre i ansigtet: Gift med gerningsmanden

Berfin Ozek blev i 2019 udsat for et syreangreb af sin ekskæreste, og fik vansiret sit ansigt voldsomt. Nu er hun blevet gift med sin gerningsmand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190527-140446-2-1920x2879we.jpg
 Sedat Suna/EPA/Ritzau Scanpix

En tyrkisk kvinde, der i 2019 blev udsat for et syreangreb og fik vansiret sit ansigt voldsomt, har giftet sig med sin gerningsmand.

'Hvis jeg ikke kan få dig, skal ingen have dig.'

Sådan lød det fra Casim Ozan Celtik, inden han for to år siden kastede syre i ansigtet på sin dengang 20-årige ekskæreste, og efterlod hende vansiret for livet.

Berfin Ozek, offeret for det voldsomme syreangreb, blev efterladt med voldsomme skader i ansigtet og 30 procent syn tilbage på det ene øje.

Nu har historien taget noget af en drejning, da Berfin Ozek har valgt at gifte sig med sin gerningsmand fra 2019.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190527-120429-1-1920x1307we.jpg

Berfin Ozek som hun så ud efter syreangrebet i 2019. Hun havde efter angrebet kun 30 procent syn tilbage på det ene øje. Hun var dengang indlagt på hospitalet i fire uger efter angrebet fra sin ekskæreste, der nu er hendes mand. Foto: Sedat Suna/EPA/Ritzau Scanpix

13 års fængsel

Gerningsmanden, Casim Ozan Celtik, blev efter syreangrebet i 2019 anholdt, da Berfin Ozek fortalte politiet, at han stod bag.

Hun trak dog kortvarigt sin anklage tilbage, efter hun angiveligt havde modtaget mange breve fra den nu fortrydende ekskæreste, der inderligt bedte om hendes tilgivelse.

Tilgivelsen varede dog kort, og Casim Ozan Celtik blev i 2019 idømt 13 år og 6 måneders fængsel for sit brutale angreb.

gift efter løsladelse

Ny lovgivning har dog gjort, at Casim Ozan Celtik er blevet prøveløsladt efter kun at have siddet to år i fængsel.

Som noget af det første valgte han at fri til sit tidligere offer - og hun takkede ja. Derfor blev de tidligere på måneden gift.

Se billeder fra vielsen og før/efter billeder af Berfin Ozek her.

Ikke overraskende er brudens familie ikke helt tilfredse med beslutningen.

- Hun giftede sig uden vi vidste det. Jeg har kæmpet for hende i årevis, og nu har det hele været forgæves, sagde hendes far, Yasar Ozek, i forbindelse med bryluppet.

Sponsoreret indhold