Krimi30. oktober 2019

Fik donationer til dødssyg søn: Brugte dem på ludere, alkohol og stoffer

En kun toårig dreng har mistet livet af en sjælden sygdom, mens hans far angiveligt brugte donationer til den dødeligt syge dreng på hotelfester med ludere.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/joao_og_faren.jpg
 Foto: privat

Toårige Joâo Miguel Alves led af spinal muskelatropi, men den lille dreng tabte kampen til den frygtelige sygdom 17. oktober.

Den dødeligt syge drengs forældre havde forinden startet en indsamling, da de stod overfor regninger på over en halv million kroner til medicin og behandling af sønnen.

I løbet af et år samlede den lille familie knap to millioner kroner ind til drengens behandling.

Men i maj i år besluttede faren, Mateus, at smutte fra konen og sønnen, fordi han ville begynde i træning som sikkerhedsvagt.

Parret havde gemt penge til den lille dreng på fire forskellige konti, og faren havde adgang til to af dem.

Men konen blev noget mistænkelig, da der begyndte at være store transaktioner fra kontoen. Og den 37-årige mand blev angiveligt anholdt 22. juli.

Faren blev fundet på et luksushotel, hvor han angiveligt brugte donationerne til den dødeligt syge søn på fester, smykker og ludere samt alkohol og stoffer.

Det skriver flere internationale medier.

Til politiet forklarede han, at han var blevet afpresset, men det fandt politiet ingen beviser for.

Sponsoreret indhold