Krimi2. marts 2021

Feriepenge på vej: Her kan du få dem udbetalt

Danskerne vil kunne få de sidste to ugers indefrosne feriepenge udbetalt i slutningen af marts
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/feriepenge.jpg
  (Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix)

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) bekræfter nu over for Ekstra Bladet, at de sidste to ugers indefrosne feriepenge er på vej til danskerne.

- Som vi har aftalt med Folketingets partier, kan man få udbetalt sine feriepenge fra slutningen af denne måned. Det er godt, at penge kan komme ud og få gang i hjulene, fordi der er mange virksomheder, som er hårdt ramt. Derfor er det håbet, at feriepengene bliver brugt på danske varer og i lokale butikker, siger ministeren til eb.dk.

I december indgik Folketingets partier en aftale om at udbetale de sidste to ugers indefrosne feriepenge til danskerne.

Her var meldingen, at udbetalingen ville finde sted i begyndelsen af marts 2021.

Men udbetalingsdatoen er altså nu rykket til slutningen af denne måned.

Sponsoreret indhold