Krimi22. juni 2021

Ferie i Danmark? Sådan bliver vejret i juli

Juli måned bliver ikke en gennemtør en af slagsen, men der er udsigter til en måned, hvor der nok skal komme en hel del sol og varme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200624-163107-l-1920x1279we_0.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når ugen går på hæld, går feriesæsonen for alvor i gang i Danmark.

Og hvis planen er, at juli måned skal bruges på dansk jord, så er det ikke et helt skidt valg, når det kommer til vejret.

- Solrigt og relativt tørt sommervejr er i vente til juli måned, lyder det fra langtidsmeteorologen Lisette Grenbom i DMI's spritnye månedsprognose.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Der varme vejr står for døren, da der bliver bygget et højtryk op vest for Danmark, som blokereret for lavtryk. Det blandet sammen med vindforholdene giver en cocktail med lunt vejr til det danske land.

- Det giver solrigt og mest tørt vejr med blomkålsskyer og sommertemperaturer, som forventes under hedebølgeniveau, lyder det fra langtidsmeteorologen.

- Højtryk forskydes senere mod øst, som også giver solrigt vejr og måske varmere dagstemperaturer. Der er potentiale for kraftige lokale byger og torden gennem resten af juni og juli, fortsætter hun.

Mindre regn end normalt

Når skolernes ferie er skudt i gang i næste uge - altså uge 26 - kan der kortvarigt være nogle kraftige regnbyger, men der vil også være tørre dage, hvor man kan nyde solen, mens temperaturerne typisk vil ligge på mellem 16 og 24 grader.

- Samlet set ventes temperaturen omkring eller lidt over den normale, det bliver nok varmest i den østlige del af landet. Nedbørsmængderne forventes omkring eller lidt under det normale, men ujævnt fordelt over landet, skriver DMI.

Lidt varmere med temperaturer på mellem 18 og 25 grader - nogle dage måske endda varmere endnu - bliver det i uge 27, hvor danskerne kan se frem til "sommervejr med svalt, solrigt og overvejende tørt vejr".

Lige præcis uge 27 er der dog en lille usikkerhed ved. Der kan være en risiko for lidt flere skyer og regnvejr.

Mulighed for hedebølge

Det bliver umiddelbart lige så varmt i den efterfølgende uge, uge 28, og der forventes at falde mindre regn og flere solskinstimer, end hvad der er normalt for juli måned.

Hvis der skal komme en varmebølge i månedens løb, så skal man satse sine penge på de to sidste uger af juli.

Det er i hvert fald der, sandsynligheden er størst ifølge DMI's prognose.

- Generelt hælder prognoserne til at sommervejret sidst i juli bliver til den mere solrige, tørre og varme side af dansk sommervejr, skriver Lisette Grenbom.

Sponsoreret indhold