Krimi14. august 2023

Fem drenge anholdt efter biljagt

Natten til mandag stjal en gruppe unge drenge en bil og forsøgte derefter at flygte fra politiet
Fem drenge er over natten blevet anholdt. 
Fem drenge er over natten blevet anholdt.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fem unge drenge er blevet anholdt, efter de over natten stjal en bil og derefter blev involveret i en biljagt.

Det skriver TV2 Øst.

- Vi fik anmeldelsen om biltyveriet klokken 02.27 - og så begyndte vi ellers at lede efter bilen, fortæller vagtchef Jakob Jensen til mediet.

Hændelsen fandt sted omkring Sundby på Lolland, hvor de fem drenge blev opdaget af en patruljevogn. Herefter forsøgte de at flygte fra politiet, der straks satte efter.

Ifølge vagtchefen endte de unge drenge på 15 og 16 år med at køre ud på en mark, hvor de forsøgte at flygte fra bilen til fods.

Alle fem er blevet anholdt og afhørt.

Sponsoreret indhold