Krimi3. maj 2021

Farligt optagelsesritual: 20-årig fundet død på sit værelse

En amerikansk universitetselev mistede livet, efter han angiveligt blevet tvunget til at gennemføre et farligt optagelsesritual
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-05-03_kl._12.13.15.png
 Foto: Privat/GoFundMe

20-årige Stone Foltz blev i starten af marts fundet livløs af sine samboer i deres lejlighed i Ohio.

Dagen forinden havde den unge universitetselev deltaget i et grænseoverskridende optagelsesritual til broderskabet Pi Kappa Alpha på Bowling Green State Univiserty.

Det skriver NBC News.

Otte studerende fra broderskabet er nu sigtet. Sigtelserne rummer både uagtsomt manddrab og manipulation af beviser.

Ifølge anklagemyndigheden gav de otte medlemmer Stone Foltz og andre, der forsøgte at komme ind i broderskabet, flasker med 0,75 liter spiritus og beordrede dem til at tømme flasken i løbet af aftenen.

Det lykkedes den 20-årige amerikaner at tømme det meste af flasken. Den unge mand var dog så beruset, at nogle af medlemmerne fra broderskabet måtte følge ham hjem.

Her efterlod de ham angiveligt i hjælpeløs tilstand.

Dagen efter blev han fundet - livløs i lejlighed. Han blev hurtigt indlagt på hospitalet, men vågnede aldrig igen.

7. marts sov han ind.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/21119717197318_17mb.jpg

De sønderknuste forældre var tilstede under et pressemøde torsdag. Foto: Ritzau Scanpix

- Resultatet af dette event var katastrofalt, sagde anklager Paul A. Dobson på et pressemøde torsdag, hvor det kom frem, at de otte mænd var blevet sigtet for at have deltaget i det voldsomme optagelsesritual, som på engelsk kaldes for "hazing".

Cory og Shari Foltz, der er forældre til Stone, siger at de er taknemmelige for, at der er blevet rejst sigtelser i sagen.

- Vi lever enhver forældres værste mareridt, og vi finder ikke fred, før hazing bliver anset for, hvad det i virkeligheden er - overgreb. Det er uacceptabelt, og i Stones sag var det fatalt. Hvor mange skader og dødsfald skal der ske, før magtfulde mennesker gør noget.

Et familiemedlem har startet en indsamling, hvor manforsøger at samle penge ind til velgørenhedsorganisatior, som Stone Foltz kunne lide.

Man vil også oprette en fond, der kan hjælpe dem, som har brug for en ekstra hånd til for eksempel et stipendium til universitetet.

Broderskabet Pi Kappa Alpha er nu blevet bandlyst på universitetet.

Sponsoreret indhold