Krimi13. december 2019

Far til sigtet kvinde i terrorsag: - Hun ville ikke høre på mig

En far til en af de sigtede i terrorsagen fortæller, at datteren gennem længere tid er blevet radikaliseret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/84167-562627.jpg
 Foto: Local Eyes

En radikaliseret datter.

Sådan beskriver en far sin egen datter, der onsdag eftermiddag blev anholdt i den store terrorsag, hvor 22 personer blev anholdt i samlet politiaktion i hele landet.

Onsdag eftermiddag blev faren chokeret, da han kom hjem til sin lejlighed i København.

Hoveddøren til lejligheden var smadret og indenfor stod der flere civile betjente. De talte med hans datter, der havde håndjern på. Den 21-årige datter blev anholdt og sigtet sammen med de 21 andre for at planlægge islamisk motiveret terrorisme.

Det skriver TV 2.

Radikaliseret

Faren til den 21-årige datter fortæller til TV 2, at han godt vidste, at datteren kom i kredse på Nørrebro, der anses for have en konservativ fortolkning af Islam.

Se flere fotos på Local Eyes.

Familien har ikke haft den store kontakt den 21-årige kvinde, da hun valgte at blive gift med en mand, som familien ikke ønskede.

- Vi vil ikke have, hun er sammen med ham. Han er en dårlig mand, siger faren.

Ifølge faren mødte datteren sin mand i en moske på Nørrebro. Der har datteren kommet i flere år, fortæller han til TV 2.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/86304-562642.jpg

Københavns Politi afholdte et pressemøde torsdag eftermiddag, hvor de fortalte om seneste nyt i sagen. Foto: Local Eyes

For et halvt år siden blev datterens mand anholdt. Parret havde fået en lille søn, og datteren tog hjem til sin far for at få hjælp til at passe barnet.

Faren fortæller, at datteren aldrig skulle have giftet sig med manden.

- Hun er blevet hjernevasket. Det er en lukket gruppe, der er meget fanatisk, og der er mange piger, som kommer der. Her finder flere af dem mænd, som de bliver gift med. De accepterer ikke andre grupper, og de må ikke have andre venner, siger faren.

Han fortæller videre, at familien har været meget frustreret over hendes valg.

- Jeg har været meget imod det, men har ikke kunnet gøre noget. Hun ville ikke høre på mig, siger han, men tilføjer, at datteren efter mandens anholdelse har ændret sig, lyder det.

Politiet ransagede i alt 20 adresser i Danmark onsdag og anholdte 22 personer.

Otte af dem blev torsdag fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret. Sent torsdag aften blev grundlovsforhøret udskudt til fredag.

Den 21-årige kvinde er blevet løsladt igen, men sigtelsen mod hende bliver stadigvæk opretholdt.

Sponsoreret indhold