Krimi8. januar 2020

Far til den ’værste voldtægtsforbryder’: - Han fik hvad han fortjener

Reynhard Sinaga blev idømt 60 års fængsel, hans far syntes, at straffen er passende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-01-06_15_55_17-britains_most_prolific_rapist_is_jailed_for_30_years_daily_mail_online_0.jpg
 Foto: Manchester Greater Police

Reynhard Sinaga bliver kaldt for Englands værste serie-voldtægtsforbryder.

Mandag blev han idømt 60 års fængsel for at have voldtaget 48 mænd, som han havde bedøvet med stoffer i sin lejlighed i Manchester.

36-årige Reynhard Sinaga skal ikke forvente nogen trøst fra sin familie.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-01-08_09_11_57-reynhard_sinaga_father_of_rapist_says_punishment_fits_his_crimes_-_bbc_news.png

Dommeren sagde, at det aldrig ville være sikkert at løslade Reynhard Sinaga. Foto: Facebook

- Vi accepterer hans dom. Straffen er passende for hans forbrydelser. Vi har ikke mere at sige om sagen, siger voldtægtsforbryderens far, Saibun Sinaga, til BBC.

Familien har støttet deres søn under retssagen og sørget for, at han fik nogle gode advokater. Det var også den rige familie fra Indonesien, der betalte for sønnens ophold i England, hvor han studerede.

Idømt livstid

Reynhard Sinaga rejste til England i 2007, efter han afsluttede sin uddannelse i hjemlandet.

Fra 2015 til 2017 hærgede han i Manchester i England, hvor han lokkede unge mænd hjem til sin lejlighed for at voldtage dem.

Ved Crown Court kom det frem, at Reynhard Sinaga fandt sine ofre foran natklubber ud på de tidligere morgentimer.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-01-06_15_55_56-britains_most_prolific_rapist_is_jailed_for_30_years_daily_mail_online_0.jpg

Det var på dette værelse, at Reynhard Sinaga voldtog sine ofre. Foto: Manchester Greater Police

Her lovede han dem, at de kunne oplade deres telefoner i sin lejlighed, men i stedet gav han dem ”date rape”-stoffer uden ofrene vidste det og voldtog dem.

Det skriver The Guardian og Daily Mail.

195 ofre

Under domsafsigelsen fortalte dommer Suzanne Goddard, at den 36-årige immigrant fra Indonesien havde udført seksuelle-overgreb og voldtægter på op imod 195 mænd i perioden 2015 til 2017.

Politiet fandt under ransagningen af hans lejlighed optagelser af alle de mænd, der var blevet voldtaget i lejligheden.

I alt blev Reynhard Sinaga dømt for 158 sexovergreb på 48 mænd.

Stoppet af voldtægtsoffer

Den kun 170-centimeter høje mand blev under retssagen beskrevet af venner som flink, mild og let at tale med.

Den 36-årige levede et dobbeltliv, hvor han jagtede unge mænd om natten og han ud på barer med sine venner i sin fritid.

Under en voldtægt i lejligheden i juni måned 2017 vågnede offeret, mens den 36-årige mand var i gang med at voldtage ham.

Det var en ung rugbyspiller, som Reynhard Sinaga havde bedøvet med stoffer. Han tævede Reynhard Sinaga, da han kom til sig selv, hvilket endte med at voldtægtsmanden fik en blødning på hjernen og mistede en masse blod.

Først blev voldtægtsofret sigtet for overfald. Men da politiet efterforskede sagen, fandt de flere hundrede voldtægtsvideoer på Reynhard Sinaga mobiltelefon. Overfaldet endte med føre politiet på sporet af rigtige gerningsmand.

Alle ofrene er i alderen 17 til 36 år.

Reynhard Sinaga blev idømt 60 års fængsel, hvilket svarer til livstid i landet. Han skal minimum afsone 30 år af dommen.

Sponsoreret indhold