Krimi24. april 2020

Far ringer 112: - Jeg har lige skudt min datter

55-årige Steven Brandy blev søndag anholdt i forbindelse med en skudepisode i hans hjem. Han er dog senere blevet løsladt fra fængslet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-07-04_kl._07.35.31.png
 (Arkivfoto: MEGA)

Faren fra den amerikanske delstat Ohio blev tidligere på ugen anholdt på mistanke, om at han havde skudt sin teenagedatter.

Den 55-årige mand er senere blevet løsladt, og han er endnu ikke tiltalt i sagen der fortsat efterforskes.

Det siger Greg R. Flannagan fra anklagemyndigheden til People.

Ifølge nyhedsbureauet AP ringede teenageren 112 19. april omkring klokken 17.30. Her fortalte hun, at hendes far havde angrebet hende, og at han havde en kniv og et barberblad.

- Jeg har brug for, at I alle sammen kommer og anholder den her mand for at tæske kvinder og hans egen datter, sagde teenageren til alarmcentralen.

Teenageren stoppede så med at svare alarmcentralen, og få minutter senere modtog de et andet opkald.

- Jeg har lige skudt min datter, sagde manden før opkaldet sluttede.

- Vær sød at sende nogen hurtigt.

Teenageren ringede så selv 112 og fortalte, at hun var blevet skudt.

- Vær sød at komme og hente mig, jeg har brug for hjælp. Jeg er blevet skudt - vær sød at hjælpe mig. Vær sød Gud, jeg har brug for dig, sagde hun i telefonen.

Den 15-årige pige blev taget med til hospitalet i kritisk tilstand. Hendes nuværende tilstand er uvist.

Sponsoreret indhold