Krimi11. november 2021

Far og søn tiltalt for drab: Derfor skulle moren dø

En 18-årig dreng og 60-årig far er tiltalt for et muligt æresdrab i Randers
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bafc02_e90e76a99aa54f579d9f64059bd3ba0fmv2.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

17. september i 2019 blev en kvinde brutalt dræbt af flere knivstik i hovedet, halsen og til kroppen.

I disse dage sidder kvindens 18-årige søn og 60-årige tidligere ægtefælle på anklagebænken ved retten i Randers. De er begge tiltalt for drabet.

Ifølge anklagemyndigheden er drabet planlagt af faren og sønnen, fordi moren ikke var en ’rettroende muslim’.

På selve drabsdagen tilbage ringede sønnen selv til politiet efter drabet.

- Kan du høre mig? Jeg vil gerne sige noget. Jeg har dræbt min mor, sådan lyder det på en lydfil, der er blevet afspillet i retten ifølge TV 2.

Både faren og sønnen nægter sig skyldige i drab.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/bafc02_c3b9cc5acd07416db27f132b821d67a1mv2.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet på gerningsstedet i Randers. Foto: Presse-fotos.dk

Besat af dæmoner

Den unge dreng har allerede afgivet forklaring i retten. Mandag fortalte han i retten, at moren nogle gange var påvirket af dæmoner.

Dæmonerne fik ifølge den 18-årige dreng moren til få anfald, alvorlige udadreagerende angreb.

Han forklarede, at han stak sin mor med en kniv, fordi hun angreb ham i lejligheden.

Østjyllands Politis anklagemyndighed har valgt at skrive ind i anklageskriftet, som en skærpende omstændighed, at faren og sønnen betragtede moren som vantro.

Familien stammer fra Afghanistan. Moren kom først til Danmark med nogle af familiens børn. Senere kom faren og en anden søn til landet, da de blev familiesammenført.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/bafc02_df8bb339f53345a5a647bf827598e55fmv2.jpg

Drengen ringede selv til politiet og fortalte om knivstikkeriet. Foto: Presse-fotos.dk

- I anklageskriftet fremhæver jeg en række skærpende omstændigheder. At drabet var planlagt af de to tiltalte i forening på grund af hendes tro eller mangel på samme – og på grund af et skøde på en ejendom, hun nægtede at overgive til sin ægtemand, siger anklager Philip Møller til TV 2.

Nægtede at udlevere ejendom

Ifølge politiet havde faren og sønnen i lang tid planlagt drabet.

I anklageskriftet er det beskrevet, at den dræbte kvinde ikke ville udlevere et skøde på en ejendom til den drabstiltalte 60-årige mand, som hun tidligere var gift med.

Samtidig skulle den 18-årige søn udføre drabet, som han også skulle påtage sig ansvaret for. Anklagemyndigheden påstår, at faren udnyttede sønnens afhængighed af ham til at begå drabet.

Ikke siden 2005 har der i Danmark været en drabssag, der bliver ført som et æresdrab. Dengang blev 18-årige Ghazala Khan dræbt. Her blev syv medlemmer af hendes familie dømt for i forening at stå bag drabet, der blev udført af hendes bror.

Der er afsat ni retsdage til sagen. Dommen falder i midten af december.

Sponsoreret indhold