Krimi2. juli 2020

Far kvalte mor ihjel: 2-årig gjort forældreløs, mens han lå og sov

En 32-årig far myrdede sin kone, før han også gjorde en ende på sit eget liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-07-02_kl._10.46.21.png
 Foto: Privat/Facebook

En bare toårig dreng er blevet efterladt forældreløs, efter hans far valgte at dræbe moren for bagefter at tage livet af sig selv.

Det skriver The Sun, efter ligsynet af de to er blevet offentliggjort.

Den 32-årige mand skulle angiveligt være blevet så gal i skralden over, at hans svigermor flyttede ind med den lille familie i deres hjem i Staffordshire i England, at han frarøvede sin søn hans forældre.

  • - Der var helt klart nogle problemer omkring det, at Lanas mor boede på adressen med dem. Det udfordrede forholdet. Jeg tror, at hendes mor hjalp med at passe barnet, Oscar, siger chefefterforsker på sagen, Dan Ison.

Parrets lejer, Yuri Latchis, gjorde det frygtelige fund, efter han kom hjem fra arbejde 4. september sidste år.

Han fandt Kiril Nemcev med kabelledninger omkring sine hænder, mens konens livløse krop blev fundet på badeværelsesgulvet.

Manden havde et overfladisk stiksår i sin mave, som Lana Nemceva formentlig forårsagede, idet hun hårdnakkede kæmpede for sit liv, før det lykkedes manden at kvæle hende med de bare næver.

Parrets søn, Oscar, lå og sov i sin seng i deres soveværelse og undslap dermed det frygtelige drama.

Dem lille familie var flyttet til England fra Letland, fordi moren havde fået et job, mens faren arbejdede som chef på et pizzeria.

I retten er det kommet frem, at Kiril tog medicin mod angst, og at han kort forinden angrebet havde søgt på ”skilsmisse”.

Sponsoreret indhold