Krimi7. december 2020

Far efterladt i tårer: Læste søns brev til julemanden

En fragtmand blev efterladt i tårer, efter han havde læst sin søns brev til julemanden, der virkelig ”åbnede hans øjne for nogle ting”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-12-07_kl._07.40.22.png
 Foto: Reddit/Privat

Mens de fleste børn ønsker sig larmende legetøj, havde en dreng ved navn Jonah et ønske, der fik hans far til at bryde grædende sammen.

For alt den lille gut ønskede sig til jul, var at bruge mere til med sin far.

Det skriver The Sun.

I brevet til julemanden afslørede Jonah, at faren arbejder for et globalt fragtfirma og havde arbejdet mange timer, fordi folk bestilte mange gaver i ugerne op til jul.

Jonah skrev derfor et brev til julemanden, hvor han bad ham hjælpe faren med fragten, så han kunne få sin far hjem til jul.

Efter at have læst det hjerteskærende brev, afslørede faren, at han brød sammen i tårer og indså, at han var nødt til at bruge mere tid derhjemme.

På Reddit delte han et billede af brevet, hvortil han skrev:

”Jeg er en UPS-chauffør, og jeg græd, da jeg åbnede min søns brev til julemanden”.

”Dette brev åbnede virkelig mine øjne”.

I Jonahs brev skriver han:

”Kære julemand, jeg ville virkelig gerne bruge noget mere tid med min far, så jeg ville virkelig sætte pris på det, hvis du kunne hjælpe med at give ham fri fra arbejde tidligere. Da han er en UPS-chauffør, og folk bestiller mange gaver, så jeg ville elske, hvis du kunne hjælpe ham”.

Det rørende brev har fået mere en 3000 kommentarer.

”Jeg kan kun forestille mig, hvordan dette må føles. Jeg har også været en UPS-chauffør – og I arbejder altså bare hårdt i mange timer. Hold hovedet højt”, skrev en anden far.

Sponsoreret indhold