Krimi26. november 2019

Far dømt for vold og mishandling: Nyfødt baby fik brud på flere knogler

En 24-årig mand blev mandag dømt for grov vold begået mod sin kun seks uger gamle baby
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/baby_7.jpg
 Arkivfoto: MEGA

Flere brækkede ribben, blå mærker og brud på skinneben og kraveben.

Et spædbarn blev i slutningen af 2018 udsat for grov vold med karakter af mishandling. Og voldsudøveren var barnets far.

Det slog Retten i Sønderborg mandag fast. Det skriver Lokalavisen.

Den 24-årig mand blev fundet skyldig i flere tilfælde af grov vold og mishandling mod sit eget spædbærn og også mod et 13-årigt barn.

Uhyrlighederne fandt sted i december 2018 og i en periode på to til seks uger før. Her klemte den 24-årige mand barnet om brystkassen og vred og trak i barnets arme.

Det skete på familien bopæl i Nordborg.

Moren til den 6 uger gamle baby - en 28-årig kvinde - stod også tiltalt for to tilfælde af grov vold og mishandling.

Hun blev frifundet, mens den 24-årige blev dømt til anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.

Sponsoreret indhold