Krimi31. oktober 2022

Far dømt: Forsøgte at voldtage sin spæde datter

En 42-årig mand fra Jyllinge er blevet dømt for voldtægtsforsøg mod sit spædbarn. Manden er derudover dømt for at have været i besiddelse af stor mænge børnepornografi
En 42-årig mand fra Jyllinge blev tidligere på måneden dømt for et groft overgreb begået mod sin egen spæddatter.
En 42-årig mand fra Jyllinge blev tidligere på måneden dømt for et groft overgreb begået mod sin spæde datter.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Advarsel: Eksplicit og grumme detaljer i artiklen

En 42-årig mand fra Jyllinge påstod i retten, at han havde fortrængt alt om et voldsomt overgreb, som han havde begået mod sin datter, der på daværende tidspunkt var spæd.

Retten i Roskilde behandlede tidligere på måneden en ualmindeligt grov sag, der drejede sig om forsøg på voldtægt af et spædbarn og besiddelse af en stor mængde børneporno.

Manden erkendte i retten, at han ved det seksuelle overgreb havde fået sin spæde datter til at gribe om sit lem - resten af overgrebet nægtede han.

Retten valgte at idømme manden to år og seks måneders fængsel for det brutale overgreb.

Det skriver lokalmediet sn.dk.

Forsøgte at have samleje med spædbarn

Manden blev fundet skyldig i at have været i besiddelse af 7832 børnepornografiske videoer og 2530 billeder.

18 af billederne viser overgreb på datteren begået i 2016 - nogle af billederne delte han desuden med en anden mand.

Billederne viser, hvordan den 42-årige mand forsøgte at presse sin penis ind i datterens skede. Retten finder billederne som bevis på, at han prøvede at have samleje med sit spædbarn, men at det kun mislykkedes, fordi det var fysisk umuligt.

Han var også tiltalt for at slikke på datterens kønsdele, hvilket manden selv har beskrevet over for en anden mand på en skype-forbindelse, skriver lokalmediet.

Men ifølge den nu dømtes forklaring sagde han det udelukkende for at tænde den anden mand. Han blev frikendt forholdet, da retten ikke fandt det yderligere bevist.

Ifølge sn vejede grovheden af det seksuelle overgreb tungest ved domsafsigelsen.

Manden havde opbevaret den store mængde børneporno på flere computere, eksterne harddiske og telefoner, men det blev opdaget op til hans varetægtsfængsling i foråret - retten lagde vægt på det betydelige opfang af børnepornografien.

Sponsoreret indhold