Krimi25. marts 2019

Far bortførte datter i Odense

Fyns Politi rykkede talstærkt ud, da en en far bortførte sin datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/minestrimmel-politi1_0.jpg
 Foto: Local Eyes

En 56-årig mand er blevet anholdt for forsøg på at bortføre sin egen datter.

Midt i centrum af Odense i Kongens Have udspillede sig en dramtisk politiaktion.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Fyns Politi rykkede ud med seks politibiler og flere motorcykler, da de anholdte faren i parken, hvor han befandt sig med sin fem-årige datter.

Manden var blevet efterlyst få timer forinden, fordi han var stukket af med datteren fra et overvåget besøg. Datteren bor til dagligt på en institution, hvor hun er anbragt.

Taxaer advaret

Over radioen blev alle chauffør i Odense og omegn advaret om, at en mand med en datter var efterlyst.

En taxachauffør kunne kort efter fortælle politiet, at de to befandt sig omkring banegården.

Politibetjente afsøgte banegården imens flere stod vagt ved Banegårdscenteret.

Odense Kommune anmeldte episoden 11.37. Allerede 12.28 blev han anholdt af ordensmagten.

Chaufføren alarmerede politiet inde på banegården.

- Han kommer hen og fortæller dem, at den efterlyste mand lige har forsøgt at køre af sted i en taxa med sin datter, siger Mohammed J. til Fyens Stiftstidende.

Både manden og datteren er nu i politiets varetægt.

Sponsoreret indhold