Krimi19. januar 2022

Fandt "lig" i bil: Måtte tilkalde politiet

Politiet kom lørdag på en noget anderledes opgave, da forbipasserende havde set en bil med ”et lig” komme kørende forbi. Det skulle dog vise sig at være noget ganske andet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De fleste ville nok ringe til alarmcentralen, hvis de så en bil komme kørende med et lig bagi.

Og det var da også præcis, hvad forbipasserende gjorde, da de lørdag spottede en bil, der kom kørende med noget, der umiskendeligt mindede om et dødt menneske.

Heldigvis viste det sig, at der ikke var tale om et lig, men noget helt andet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/271986583_2221916421282343_7206639022422842822_n.jpeg
 (Foto: Policing East Cambridgeshire)

Det lignede ganske meget, at der lå et lig i bilen. Foto: Policing East Cambridgeshire

Det lokale politi i Cambridgeshire i det østlige England har delt billeder af indholdet af den bil, som de altså stoppede lørdag på M11-motorvejen.

- Det lykkedes os at stoppe bilen i Angel Drove, hvor vores betjente rigtig nok kunne konstatere, at der lå et par fødder i bilen… der dog tilhørte en mannequin udklædt som Prince Charming, fortæller politiet.

Ordensmagten tilføjer, at mannequinen samt chaufføren var på vej til en temafest.

- Vi rådede dog chaufføren til at undgå lignende situationer en anden gang, lyder det videre.

Sponsoreret indhold