Familie mistede 6-årig tvillingsøn i tragisk ulykke: Nu er moren dømt

En forårsdag i april sidste år kom et forældrepar kørende på Haderslevvej tæt ved sønderjyske Jels. På et tidspunkt forsøgte moren, der sad bag rattet, at overhale en forankørende bil.
Det blev desværre fatalt.
Moren havde nemlig fejlvurderet afstanden til en modkørende Audi, og de kolliderede frontalt.
Ulykken 14. april 2022 kostede forældrene deres seksårige tvillingdreng livet.
Nu er moren så blevet dømt i den tragiske sag, skriver JydskeVestkysten.
Moren skal betale 20 dagsbøder à 500 kroner samtidig med, at hun idømmes en betinget frakendelse af kørekortet.
– Vi finder det bærende, at ulykken skete, mens du kørte i den modkørende vejbane. Derfor er det dig, der bærer ansvaret, understregede dommeren ifølge JydskeVestkysten.
Kvinden har erkendt, at hun ikke udviste tilstrækkelig agtpågivenhed. Hun har dog nægtet sig skyldig i at have været skyld i skaderne på sine børn. Hun mente blandt andet, at den modkørende Audi havde kørt for stærkt, og at hun af den grund ikke nåede at overhale.
Men hun nægtede sig skyldig i forholdene om at have været skyld i skaden på sine børn. Blandt andet mente hun, at der var en god distance til den modkørende, og at han muligvis havde kørt for hurtigt.