Annonce
Krimi29. jun. 2023 (opd. 29. jun. 2023)

Faldt i vandet fra færge: Mor og dreng fundet bevidstløse

En mor og hendes syvårige dreng faldt torsdag eftermiddag i vandet fra dansk indregistreret færge - begge er nu bjærget bevidstløse
Det er færgen her, Stena Spirit, at de to personer skulle være faldet overbord på.
Det er færgen her, Stena Spirit, at de to personer skulle være faldet overbord på.
 Foto: Ml Magnus Lejhall/TT/Ritzau Scanpix
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

En mor og hendes syvårige dreng faldt torsdag eftermiddag over bord fra en færge, der var på vej fra Sverige til Polen.

- Den syvårige trillede i, og moren sprang efter, siger Anders Lännholm, der leder indsatsen ved den svenske redningscentral for ulykker til søs (JRCC).

Omkring klokken 17.30 meddeler redningscentralen, at mor og barn er fundet i vandet. De blev hejset op af en helikopter og bliver nu fløjet til et sygehus.

Aftonposten skriver, at begge har fået hjertemassage.

JRCC meddeler til nyhedsbureauet TT, at de to var bevidstløse, da de blev fundet. Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om deres tilstand.

Moren og barnet blev fundet relativt tæt på hinanden i vandet. Først blev kvinden fundet af en svensk redningshelikopter, og barnet blev umiddelbart efter fundet af en båd, siger en talskvinde fra JRCC.

Mor og barn faldt i vandet omkring klokken 16, da færgen, "Stena Spirit", var omkring halvvejs til Polen, oplyser Anders Lännholm til TT.

Den sejler fra Karlskrona i det sydlige Sverige til Gdynia i det nordlige Polen

En større redningsindsats blev sat i gang.

- Vi har snart fem helikoptere på stedet, og vi har taget alt, hvad der var i Østersøen, siger Anders Lännholm til tv-stationen SVT.

Annonce

- Vi har afbrudt en Nato-øvelse, og vi har fly i luften fra den amerikanske kystvagt, som hjælper til. Alt, hvad der flyder eller flyver, hjælper til.

Også mandskab fra færgen deltog i eftersøgningen i Østersøen.

- Færgen er vendt om, og vi har sat en hurtiggående båd i søen, som leder efter de her personer, siger Stefan Elfström, der er presseansvarlig hos færgeselskabet Stena Line, til TT.

Annonce

Sponsoreret indhold