Færge indfører krav om mundbind
Det er ikke kun i busser og tog i Aarhus, at det nu er et krav, at man bærer mundbind.
Det samme gør sig også gældende, hvis du skal med Molslinjen mellem Aarhus og Sjællands Odde.
Det oplyser Molslinjen på sin hjemmeside:
"Du skal derfor have dit eget mundbind med, som du skal have på, når du bevæger dig rundt på færgen. Du skal bære dit mundbind under hele overfarten, men du må gerne tage det af, når du skal spise eller drikke. Du kan også købe mundbind ombord på færgerne", skriver Molslinjen på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter under billedet...

Molslinjen indfører krav om mundbind. Foto: Molslinjen
Molslinjen tilføjer, at kravet ikke gør sig gældende for børn under 12 år, ligesom personer med åndedrætsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser også kan undlade at bære mundbind.
Det nye krav er gældende indtil den 1. september 2020.