Krimi30. november 2021

Fængslet og løsladt: Nu er realitystjerne sigtet

En realitystjerne blev i weekenden fængslet og sigtet for voldtægt. Nu er han løsladt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211026-094205-l_56mb.jpg
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kender du til sagen eller har et tip - skriv til SE og HØR her.

En dansk realitydeltager og youtuber er sigtet for voldtægt.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen blev den 26-årige realitydeltager fængslet søndag, efter en kvinde angiveligt har trukket et samtykke tilbage om sex, da manden blev voldelig over for hende.

Den 26-årige realitydeltager nægter sig skyldig i alle anklager.

I et grundlovsforhør søndag blev han fængslet i tre uger. Ifølge Ekstra Bladet valgte han at anke afgørelsen til Landsretten, der dagen efter løslod ham igen.

Hele episoden startede efter en bytur i det odenseanske natteliv. Her mødte manden kvinden og de tog til en lejlighed, hvor det angiveligt gik galt mellem de to.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

Sponsoreret indhold