Fængslet Joe Exotic: Deler mystisk Instagram-opslag

Serien med den excentriske Joe Exotic er i øjeblikket på alles læber.
Og alt imens hele verden i øjeblikket forsøger at finde hoved og hale i Joes vilde liv i tiger-parken G.W. Exotic Animal Park fra deres corona-karantæne – ja, så er Joe Exotic pludselig vendt tilbage til de sociale medier.
Men med et ret så mystisk opslag på sin Instagram-profil:
- Ved to millioner følgere vil tigeren blive lukket ud af sit bur, og spillet vil begynde, skriver Joe i opslaget med et billede af en tiger.
Herefter opfordrer han sine følgere til at dele opslaget.
Artiklen fortsætter under billedet …
På nuværende tidspunkt har Exotic lidt mere end 240.000 følgere, så tiger-opslaget skal selvsagt deles mange gange, før profilen rammer de ønskede to millioner følgere.
Joe Exotic fra ”Tiger King - Murder, Mayhem & Madness” afsoner i skivende stund en 22 år lang fængselsdom efter han i januar 2020 blev kendt skyldig i blandt andet at have forsøgt at hyre en lejemorder til at skaffe ærkerival og dyrerettighedsforekæmper Carole Baskin af vejen.
Hitseriens hovedperson afsoner sin straf i Oklahomas Grady County Jail, hvor den berygtede coronavirus er brudt ud.
Den 57-årige tigerkonge er selv sat i karantæne efter at være blevet smittet med virussen.