Krimi8. april 2021

Fældet af agent: Dansk mand anklaget for at købe små piger

Torsdag startede sagen mod en 54-årig, der er tiltalt for at ville misbruge to små piger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/politi_6.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

En 54-årig mand fra Vejle blev formentlig noget overrasket, da han stod i Billund Lufthavn 26. august sidste år.

Han troede, at han skulle samle en kvinde med to børn op. Men istedet blev han mødt af politiet, der samlede ham op.

Torsdag sad den 54-årige på anklagebænken ved Retten i Kolding tiltalt for blandt andet forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold med børn under 12 år og besiddelse af børnepornografi.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelse.

Ifølge anklageskriftet forsøgte manden i perioden fra 3. juni 2020 til den 26. august 2020 på internettet at få kontakt til børn for at opnå samleje og andet seksuelt forhold med to piger på henholdsvis ca. 4 måneder og 4 år.

Han er også tiltalt for forsøg på medvirken til voldtægt ved andet seksuelt forhold med et barn under 12 år, det skete også på internettet.

Politiet oplyser videre i pressemeddelsen, at manden fra Vejle er tiltalt for at være i afog for at udbrede børnepornografi i omtrent samme periode.

Det var det engelske politi, der kom på sporet af manden, der i gennemførte en aktion mod overgreb på børn over internettet.

Manden fra Vejle har siddet fængslet siden den 27. august 2020, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør.

Retssagen kører over to dage og den endelige dom forventes afsagt den 13. april 2021.

Sponsoreret indhold