Annonce
Krimi28. sep. 2025

Fældede WikiLeaks som FBI-agent: Nu er Sigurdur Ingi Thordarson tiltalt for bedrageri i Danmark

Som teenager blev han WikiLeaks stifteren Julian Assanges højre hånd, inden han endte med at fælde sin mangeårige makker. Nu er han tiltalt for bedrageri for over en halv million i Danmark
Til venstre ses islandske Sigurdur Ingi Thordarson på et billede fra 2024. Til højre ses WikiLeaks-stifteren, Julian Assange, der endte med at blive smidt i brummen, efter han blev forrådt af sin islandske ven.
Til venstre ses islandske Sigurdur Ingi Thordarson på et billede fra 2024. Til højre ses WikiLeaks-stifteren, Julian Assange, der endte med at blive smidt i brummen, efter han blev forrådt af sin islandske ven.
 Foto: Claus Bonnerup/Carl Court/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Dansk musiker skal i fængsel for slag og bid: - Jeg havde drukket for meget

"Hackergeniet", "Julian Assanges højre hånd", "Siggy the hacker" eller bare "Siggy".

Islandske Sigurdur Ingi Thordarson er blevet kaldt mange ting siden barndommen, og han har da også levet et ekstraordinært liv, hvor han blandt andet har været med i WikiLeaks, der i 2013 rystede verden ved at dele flere hundredetusinde hemmelige dokumenter.

Siden endte den nu 32-årige hacker med at blive informant for FBI, hvor han var med til at fælde WikiLeaks-stifteren Julian Assange som et af kronvidner i sagen.

Snart tager han plads på anklagebænken ved Retten i Sønderborg, hvor han er tiltalt for dokumentfalsk og bedrageri af særligt grov beskaffenhed til en værdi af over en halv million.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som SE og HØR er i besiddelse af.

Det er langt fra første gang, at hackergeniet er i retten - tidligere er han blandt andet blevet dømt i flere sager om seksualforbrydelser.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra hans forsvarer, Hans Henrik Wurlitzer, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Det er derfor uvist, hvordan det tidligere højtstående medlem af WikiLeaks forholder sig til anklagen.

REUTERS PICTURES 40th ANNIVERSARY COLLECTION: WikiLeaks founder Julian Assange speaks to the media outside the Ecuador embassy in west London August 19, 2012. Assange used the balcony of Ecuador's London embassy on Sunday to berate the United States for threatening freedom of expression and called on U.S. President Barack Obama to end what he called a witch-hunt against WikiLeaks. REUTERS/Olivia Harris SEARCH "REUTERS PICTURES 40th ANNIVERSARY COLLECTION" FOR THIS PACKAGE
WikiLeaks-stifteren Julian Assange endte med at "skjule" sig på Ecuadors ambassade i London fra 2012 til april 2019, før han blev anholdt af britisk politi.
 Foto: Olivia Harris/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Forfalskede skatteopgørelse og fik udleveret bil

Ifølge anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi, så foregik svindlen hos en bilforhandler i Sønderborg 20. oktober forrige år.

Her var han inde for at lease en bil, men det skete angiveligt under falske forudsætninger.

Politiet mener nemlig, at den nu 32-årige Sigurdur Thordarson sendte en forfalsket skatteopgørelse til virksomheden, hvilket gjorde, at han fik udleveret en bil til hele 545.425 kroner.

Annonce

Det tidligere WikiLeaks-medlem er tiltalt efter straffelovens §171 samt straffelovens §279 jævnfør §286 om bedrageri ved særligt grov beskaffenhed - her kan strafferammen stige til helt op mod otte års fængsel i særligt grove tilfælde.

Anklagemyndigheden har da også nedlagt påstand om fængselsstraf, hvis Thordarson ender med at blive kendt skyldig.

Derudover har de nedlagt påstand om udvisning af Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år.

Ifølge SE og HØRs oplysninger bliver det dog ikke superaktuelt - han fraflyttede angiveligt fra Danmark i slutningen af 2024, hvor han formentlig flyttede hjem til Island.

Vendte Julian Assange ryggen og blev FBI-informant

I 2006 fik verden kendskab til Julian Assange og organisationen WikiLeaks, da de delte det første hemmelige dokument på deres hjemmeside.

Siden fulgte offentliggørelsen af flere hundredetusinde hemmelige dokumenter, der blandt andet omhandlede krigene i Irak og Afghanistan og indeholdt dokumenter fra blandt andet den amerikanske hær og regering.

Sigurdur Ingi Thordarson blev en del af inderkredsen i WikiLeaks, og i 2010 rejste det islandske hackergeni verden rundt med kufferten fuld af filer fra WikiLeaks.

Men som bare 12-årig fik de islandske myndigheder kendskab til den computer glade dreng, da han hackede sin egen folkeskole.

I 2011 - efter at have været Julian Assanges højre hånd og betroede medarbejder - gik Sigurdur ind på den amerikanske ambassade i Reykjavjik, hvor han lavede en aftale med amerikanerne af frygt for selv at blive retsforfulgt.

I den forbindelse endte Thordarson med at blive FBI-informant og dele oplysninger om sin tidligere gode ven Julian Assange.

Sidste år udkom DR-dokumentaren "Siggy - drengen der blev FBI-informant", hvor den nu voksne Sigurdur Thordarson undrer sig over, hvorfor WikiLeaks-stifteren stolede blindt på den kun 17-årige teenager.

- Det ville jeg ikke selv have gjort. Jeg var alt for ung til at lave den slags, udtaler han i dokumentaren.

Annonce

Sponsoreret indhold