Krimi24. februar 2021

Få overblikket: Her er regeringens genåbningsplan

Regeringen har onsdag formiddag præsenteret en plan for en delvis genåbning af samfundet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/genaabning.jpg
 Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter langstrakte forhandlinger, der startede tirsdag aften, er regeringen og dens støttepartier nået frem til en plan for, hvordan samfundet kan åbnes delvist fra mandag 1. marts.

Genåbningen indebærer blandt andet en landsdækkende genåbning af en stor del af detailhandlen og udendørs kulturinstitutioner.

Få det store overblik i faktaboksen herunder:

Overblik: Sådan genåbnes samfundet

- Butikker op til 5000 kvadratmeter genåbnes med afstandskrav, dog med undtagelse af butikker i storcentre.

- Butikker over 5000 kvadratmeter kan holde åbent med få kunder med tidsbestilling.

- Udendørs kulturinstitutioner åbner med krav om negativ test og med et forsamlingsloft på 25 personer.

- Udendørs forenings- og idrætsaktiviteter åbnes, og her hæves forsamlingsloftet til 25 personer.

- Afgangselever i folkeskolen, gymnasier, efterskoler og erhvervsuddannelser kan komme i skole igen i Nordjylland og Vestjylland.

- Alle klassetrin i grundskolen samt alle øvrige uddannelser på Bornholm åbnes med krav om test to gange om ugen.



Kilde: Justitsministeriet

Desuden vil man frem mod 15. marts beslutte, om efterskole- og højskole elever i hele landet kan komme tilbage i skole, hvis smitten tillader det.

De restriktioner, der ikke lempes, forlænges til og med 5. april.

Sponsoreret indhold