Få overblikket her: 24 indlagt på intensiv med coronavirus

Fire personer i Danmark har allerede mistet livet som følge af corona-pandemien, der i disse uger spreder sig som en steppebrand.
Og siden i går er antallet af personer i intensiv behandling for corona steget fra 18 personer til 24 - en stigning på 33 procent. Det fremgår af nye tal fra Sundhedsstyrelsen.
- Det er alvor nu. Vi ser smittespredning i det danske samfund nu. Den er iblandt os, sagde Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på pressemødet tirsdag aften.
Antallet af indlagte danskere steg onsdag fra 82 til nu 129 heraf er 24 altså indlagt på intensivafdelingen.
- Alle de tal vil stige, understregede statsminister Mette Frederiksen.
Ved seneste opdatering var der fire personer som var blevet lagt i respirator.
Region Hovedstadens hospitaler er særligt hårdt ramt, og det er her der er blevet taget imod de alvorligt syge. Her er i 64 indlagt på en medicinsk afdeling, mens 10 af dem er i intensiv behandling.
Rudersdal og Gentofte kommune har det største andel af bekræftede tilfælde per indbygger. Begge har de begge over 40 smittede per 100.000 indbyggere.
To ud af tre bekræftede smittede med corona er mænd, og de rer flest corona-positive blandt folk i 40'erne.
I alt er 7631 personer i skrivende stund blevet testet i Danmark, hvoraf 1044 personer altså er blevet testet positiv. Det tal er formentlig meget højere, efter myndighederne tidligere meldte ud, at de ikke længere testede alle med corona-symptomer.
På verdensplan er 198.756 personer blevet berkæftet smittet. 7955 personer har mistet livet, mens 81.961 er raskmeldt efter at have haft corona.