Krimi18. marts 2020

EU: Håber at have en corona-vaccine klar til efteråret

Den Europæiske Kommisions præsident Ursula von der Leyen håber at kunne speede processen med en vaccine mod coronavirussen op
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megass7581808_004.jpg
 Foto: MEGA

Processen med at få godkendt en vaccine mod coronavirus, kan få ekstra fart på, hvis det står til præsidenten for Europa Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Det skriver Politico.

Ursula von der Leyen håber, at man kan have en vaccine klar allerede til efteråret.

Det er betydeligt hurtigere end den normale godkendelsesproces, der kan tage op til 18 måneder.

EU har tilbudt 80 millioner euro til at udvikle en vaccine. Det svarer til lige omkring 600 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega613219_004.jpg
 Foto: MEGA

Ursula von der Leyen. (Foto: MEGA)

- Jeg håber, at vi med denne støtte, kan have en vaccine på markedet måske allerede før efteråret, lød det i går fra Ursula von der Leyen.

Normalt skal lægemidler og vaccine igennem en lang godkendelsesproces, inden det kan ramme det åbne marked.

- Eftersom vi er en alvorlig krise, ser vi alle, at vi har mulighed for at sætte fart på hvilken som helst proces, der normalt er langsom og meget bureaukratisk, fortalte præsidenten for Europa Kommissionen yderligere i går.

Imens Von der Leyen altså er optimistisk omkring en vaccine, er der andre, der er knapt så optimistiske.

Eksperter fra USA og Storbritannien mener ikke, at en vaccine vil kunne blive klar før en gang til næste år.

Sponsoreret indhold