Krimi8. december 2020

Et år efter corona: Wuhan-marked travlt igen

Det er næsten et år siden, at corona spredte sig fra et marked i den kinesiske by Wuhan - et år efter er madmarkedet oppe at køre for fuld kraft
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wuhan1.jpg
 Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

31. december 2019 meldte de kinesiske myndigheder om 27 tilfælde af en virus, der gav symptomer, der minder om lungebetændelse.

Tilfældene stammede fra byen Wuhan med 11 millioner indbyggere - snart begyndte de forskellige teorier om, hvordan denne nye sygdom var blevet til.

Mistanken faldt på de kinesiske madmarkeder, hvor man udover almindelige grøntsager og kød også kan finde levende dyr, heriblandt flagermus.

https://imgix.seoghoer.dk/wuhan2.jpg
 Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er ikke mangel på mennesker i Wuhans gader. Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Teorien går på, at virussen stammer fra en flagermus og er blevet overført til mennesker.

Her næsten et år efter har Wuhan ikke haft nogen tilfælde af lokal smitte mellem personer i flere måneder, skriver Reuters.

menneskeliv først

På de små gader i det eksotiske madmarked, ser man med undren mod Europa, hvor situationen er en helt anden.

54-årige Mr. Li forstår ikke strategien.

- Jeg har ikke været ude og rejse, så jeg forstår det måske ikke så godt, men når jeg ser indslag i tv'et, virker det til, at andre lande ikke sætter menneskeliv først. Andre landes ideologier er ikke lige så god som Kinas, siger han til Reuters.

På globalt plan har omkring 67 millioner mennesker haft corona, mens 1,5 millioner er døde med corona.

I Danmark har der været 94.799 bekræftede tilfælde og 901 dødsfald med corona.

Sponsoreret indhold