Annonce
KrimiI går (opd. I går)

Erkender drab på lille dreng: 32-årig skal bag tremmer i foreløbigt fire uger

Dommeren har besluttet at varetægtsfængsle manden, der har erkendt at have kastet en toårig dreng ud fra syvende sal i Høje Gladsaxe
Der er stor sorg i lokalområdet, efter den lille dreng søndag brutalt blev dræbt.
Der er stor sorg i lokalområdet, efter den lille dreng søndag brutalt blev dræbt.
 Foto: Presse-fotos.dk
Annonce

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Familien med i retten

Under et intenst grundlovsforhør ved retten i Glostrup er det netop blevet besluttet, at en 32-årig mand skal fængsles i foreløbigt fire uger. Det sker, efter han har erkendt drabet på en toårig dreng.

Den sigtede varetægtsfængsles frem til den 19. januar 2026.

Manden bar ifølge sigtelsen drengen ud på en svalegang og kastede ham ud fra 7. sal i højhuset i Høje Gladsaxe. Barnet døde på stedet klokken 09.40 søndag formiddag.

Anklageren forklarede i begyndelsen af retsmødet, at efterforskningen er i sin indledende fase, og at to unge vidner stadig mangler at blive afhørt. Det er vidner, som ifølge politiet kan være centrale for at belyse gerningsmandens grund til at begå drabet.

Forsvareren afviste ønsket om lukkede døre, da hans klient gerne ville afgive forklaring, mens pressen var til stede.

Dommen vurderede dommeren da også, at der ikke var grundlag for lukkede døre. Dog blev der nedlagt referatforbud, hvilket betyder, at pressen ikke må gengive, hvad der præcist er blevet sagt under afhøringen.

På anklagerens opfordring blev der også fremsat ønske om en mentalerklæring, men forsvareren meddelte, at den 32-årige ikke ønsker at medvirke til en mentalundersøgelse på nuværende tidspunkt.

Annonce

Flere familiemedlemmer og øvrige tilhørere var mødt op i retten.

En ældre mand på tilhørerrækken blev undervejs tydeligt berørt og måtte trøstes af en yngre mand. Stemningen i lokalet var tung og præget af den brutale karakter af sagen.

Da den 32-årige blev ført ind i retten var han iført det klassiske blå fængselstøj og et fikseringsbælte.

En betjent tilbød at fjerne håndjernene, som man normalt gør i retten, men den sigtede afviste:

- Jeg vil gerne beholde dem på, sagde han.

Dommeren godkendte ønsket, og hele retsmødet blev gennemført med manden fastspændt.

Annonce

Sponsoreret indhold