Krimi21. marts 2023

Er det dovenskab? Dansk musiker tiltalt i absurd sag: Benyttede falsk handicapskilt

En kvindelig musiker er tiltalt for dokumentfalsk - hun brugte angiveligt et falsk handicapskilt
En kvindelig dansk musiker skal onsdag en tur på anklagebænken ved Københavns Byret - her er hun tiltalt for dokumentfalsk.
En kvindelig dansk musiker skal onsdag en tur på anklagebænken ved Københavns Byret - her er hun tiltalt for dokumentfalsk.
 Foto: Ritzau Scanpix

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Onsdag formiddag tager Københavns Byret hul på en lettere kuriøs sag.

Her en dansk, kvindelig musiker tiltalt for dokumentfalsk.

Ifølge retslisten, som SE og HØR har set, er hun tiltalt for at have benyttet sig af et falsk handicapparkeringsskilt.

Derfor skal den kvindelige musiker onsdag en tur på anklagebænken.

Det fremgår af politiets journalnummer, at episoden har fundet sted i 2020.

Om den kvindelige musiker har benyttet sig af et falsk, lånt eller stjålet handicapparkeringsskilt er for nuværende uvist - ligesom antallet af overtrædelser.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra den unge musikers forsvarsadvokat, Nima Nabipour.

- Jeg kan desværre ikke bidrage med noget, skriver forsvarsadvokaten i en sms.

Vi ville ellers gerne have spurgt ham, hvordan hans klient forholder sig til den lettere absurde tiltale.

Det fremgår heller ikke, hvordan kvinden stiller sig til tiltalen, men det står dog skrevet, at sagen behandles som en straffesag med domsmænd og lægdommere - og ikke som en tilståelsessag.

Straffelovens paragraf 171 omhandler dokumentfalsk - det har en strafferamme på en bøde eller fængsel indtil 2 år.

SE og HØR vil onsdag dække retsmødet fra Københavns Byret.

Sponsoreret indhold