Krimi30. marts 2022

Endte HELT galt: Brudepar brugte bryllupsnatten bag tremmer

Brylluppet udviklede sig til et regulært mareridt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En skotsk brud, hendes brudgom og hans best man måtte tilbringe bryllupsnatten i en fængselscelle, efter den store fest endte i totalt kaos.

Det skriver Daily Record.

Hele bryllupsdramaet startede, da bruden, 26-årige Claire Goodbrand, af uvisse årsager gik til angreb på sin mor.

Kort tid efter endte gommen, Eamonn Goodbrand, og hans bror og best man, Kieran Goodbrand, i et voldsomt slagsmål med en af bryllupsgæster, der endte med svære skader.

Kieran angreb derefter på egen hånd en anden af gæsterne.

Da politiet endelig nåede frem til festlighederne blev de alle anholdt og kørt i detentionen.

Bruden og gommen måtte bruge natten hver for sig i hver deres celle, inden de dagen efter måtte gå den ultimative walk of shame ud af retten dagen efter.

Alle de implicerede har enten helt eller delvist erkendt sig skyldige i volden, men den endelige straf er endnu ikke blevet bestemt.

Sponsoreret indhold