Krimi8. november 2021

En kvinde er død efter påkørsel i fodgængerfelt

Søndag eftermiddag blev en 45-årig kvinde påkørt, da hun var på vej over fodgængerfelt i Vejle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/image2_6.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

En kvinde er afgået ved døden efter en påkørsel i Vejle søndag.

Det oplyser Torben Møller, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til TV Syd.

Den 45-årige kvinde var søndag eftermiddag ved at krydse Grønlandsvej via et fodgængerfelt, men på vej over blev hun ramt af en bil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/image1_5.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

Der blev ydet førstehjælp på stedet, men den 45-årige kvindes stod liv ikke til at redde, og hun afgik ved døden.

Hendes pårørende er underrettet.

Det var en 76-årig mand, der sad bag rattet i bilen.

En bilinspektør har været tilkaldt til ulykkesstedet for at se nærmere på forholdene, som det et kutyme, når der er tale om alvorlige trafikulykker.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet modtog en anmeldelsen klokken 17.16.

Sponsoreret indhold