Krimi6. juli 2023

En forældres værste mareridt: To danske piger bortført

To danske piger blev for år tilbage bortført af deres far og taget med til Jordan - den 32-årige danske mor vil bare gerne have sine børn hjem
En mand har for år tilbage bortført to piger og bragt dem til Jordan. Den danske mor vil bare gerne have sine børn hjem igen.
En mand har for år tilbage bortført to piger og bragt dem til Jordan. Den danske mor vil bare gerne have sine børn hjem igen.
 Foto: Colourbox

En 32-årig dansk kvinde har de seneste år gennemlevet enhver forældres værste mareridt.

For år tilbage blev hendes to piger - der dengang var henholdsvis 6 og 8 år gamle - bortført af deres far, selv om det er moren, som har den fulde forældremyndighed over børnene.

Men den religøse mand tog de to piger med til Jordan under en weekendudflugt med børnene, og har siden holdt dem i det mellemøstlige land.

Det skriver BT, som har været i kontakt med begge forældre.

Socialministeriets Koordinationsenhed for Børnebortførelser bekræfter overfor avisen, at de to danske piger opholder sig i Jordan, og at de kigger på sagen.

Ifølge moren gik forholdet til faren helt skævt, da hun mødte en anden mand - hvilket den religiøse mand bekræfter overfor BT.

- Hun ønskede ikke, at børnene blev passet godt på, forklarer han om børnenes mor, og siger samtidig, at hun blandt andet gik til fester.

Han fortæller derudover til BT, at han selv havde problemer i Danmark hver eneste dag.

Den yngste pige, som i dag er 10 år gammel, vil gerne blive i Jordan, mens den ældste datter gerne vil forlade landet, forklarer faren.

Ifølge det mellemøstlige lands regler skal børnene have farens tilladelse til at forlade Jordan, da de er under 18 år gamle.

Sponsoreret indhold