Krimi21. juli 2023

En 75-årig chauffør er afgået ved døden en måned efter arbejdsulykke

Sydøstjyllands Politi bekræfter, at en ældre herre død en måned efter at han var udsat for en arbejdsulykke

En 75-årig chauffør er afgået ved døden næsten en måned efter en arbejdsulykke i Gedved nord for Horsens.

Det bekræfter vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard fra Sydøstjyllands Politi over for Horsens Folkeblad.

Mediet har læst en rapport fra Arbejdstilsynet, der viser, at chaufføren var ved at læsse varer af en lastbil om eftermiddagen fredag den 16. juni, da den lille gaffeltruck, han stod på, satte sig fast i en rampe, så chaufføren faldt af og slog hovedet i gulvet.

Politiet fik 12. juli besked om, at manden var død af sine kvæstelser.

Både politi og Arbejdstilsynet var efter ulykken til stede ved DKI Logistics, og Arbejdstilsynet gav virksomheden et strakspåbud om at sørge for, at de tekniske hjælpemidler bliver anvendt, så arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt.

Ifølge Horsens Folkeblad har virksomheden efterkommet påbuddet ved at sige til alle chauffører, at det gældende reglement skal følges.

Sponsoreret indhold