Krimi20. juni 2019

Emilies familie rystet over fejl

Emilie Mengs familie er rystet over it-fejl hos politiet og frygter, at det er gået ud over efterforskingen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emilie-meng-12122017.jpg
 Foto: Privatfoto

Drabet på den kun 17-årige Emilie Meng står stadigvæk som uopklaret.

Gerningsmanden er forsat fri fod, og politiet efterforsker forsat sagen.

Nu kan en fejl i politiets it-sytem betyde, at jagten på drabsmanden har været fyldt med fejl. Og politiet skal gennemgå en række tele-oplysninger igen i sagen.

Det mener Mai-Brit Storm Thygesen, der er bistandsadvokat for Emilie Mengs familie.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/minde-for-emilie-meng.jpg
 Foto: Ritzau

Flere hundrede mennesker har hjulpet til med at søge efter Emilie Meng. Her bliver der tændt lys for hende ved Korsør, hvor hun boede med sin familie. Foto: Ritzau/Scanpix

Det skriver Ekstra Bladet.

- Jeg har fået bekræftet, at der er fejl i Emilie Meng-sagen, men politiet vil ikke oplyse, hvilken konkret betydning, det har haft got efterforskningen, siger Mai-Brit Storm Thygesen til Ekstra Bladet.

Fatal betydning

Politiet har i Emilie Meng-sagen brugt teleoplysninger, som en væsentlig del af efterforskning for at prøve at kortlægge den ukendte gerningsmands rute og færden i timerne efter drabet og bortførelsen.

Tirsdag kom det frem, at politiets tele-oplysninger kan være forkerte eller mangelfulde. De vigtige data er blevet indsamlet og formateret, men i denne proces for at forsimple de tusindvis af oplysninger kan telefonnumre være gået tabt eller oplysninger forsvinde.

- Jeg frygter, at det har haft en fatal betydning. At politiet har spildt tiden og arbejdet i blinde, hvis der mangler mobilnumre i materialet, som kunne have ført til identifikation af gerningsmanden, siger Emilie Mengs families advokat til Ekstra Bladet.

Emilie Meng forsvandt 10. juli 2016, da hun var på vej hjem fra Korsør Station. Hun havde været i byen med tre veninder i Slagelse natten til 10. juli.

Hendes lig blev fundet i en lille sø i et ufremkomligt skovområde 25. december 2016 ved Borup. Liget havde ligget i søen i lang tid og var meget medtaget.

Ekstra Bladet skriver, at politiet har indsamlet teleoplysninger fra Korsør og Borup i de relevante tidsperioder fra, hvornår man mener, at hun forsvandt til anbringelse i søen.

Her man har sammenlignet telefonumre fra masteområderne.

SE og HØR forsøger at få en kommentar fra politiet til de nye oplysninger.

Sponsoreret indhold