Krimi29. april 2024

Emilie Meng-sagen: 15-årig elev havde mor i telefonen, da hun blev overfaldet

Den 15-årige efterskoleelev, der blev overfaldet og forsøgt voldtaget i november 2022, havde ifølge B.T. sin mor i telefonen, da hun blev overfaldet
En nu 33-årig mand er blandt andet tiltalt for at have slået Emilie Meng ihjel tilbage i 2016. Til maj starter sagen ved Retten i Næstved – her vil den tiltalte ikke længere være beskyttet af et navneforbud.
En nu 33-årig mand er blandt andet tiltalt for at have slået Emilie Meng ihjel tilbage i 2016. Til maj starter sagen ved Retten i Næstved – her vil den tiltalte ikke længere være beskyttet af et navneforbud.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Navneforbud ophævet: Så voldsomt er anklageskriftet mod 33-årig i Emilie Meng-sag

En vinteraften i 2022 kom en 15-årig efterskoleelev gående ad en vej i Sorø, da hun pludselig blev overfaldet af en mand. Manden forsøgte at binde pigen, mens han truede hende med en kniv.

Nu kommer B.T. så med flere oplysninger om den uhyggelige episode, der fandt sted ved 18-tiden den 8. november 2022.

Ifølge mediet havde pigen sin mor i telefonen, da hun pludselig blev overfaldet af den fremmede mand.

Det sidste, moren hørte i telefonen, var datterens skrig og en fremmed mandestemme, der talte i baggrunden.

B.T. skriver videre, at moren og faren herefter forsøgte at få fat i deres datter, og at de i den forbindelse forsøgte at ringe hende op, lige som de forsøgte at lokalisere, hvor hun befandt sig med hjælp fra telefonens ”Find My iPhone”.

Det er politiets klare teori, at gerningsmanden – der i dag er 33 år – havde planer om at kidnappe og voldtage pige. Den 15-årige pige gjorde dog så megen modstand, at manden til sidst opgav. Han bad herefter pigen om at lægge sig ned på jorden og tælle til 100, hvorefter han flygtede fra stedet.

I dag mener politiet, at den formodede gerningsmand også står bag det uhyggelige drab på Emilie Meng, der forsvandt i sommeren 2016. Desuden er samme mand tiltalt for at have frihedsberøvet en blot 13-årig pige.

Pigen forsvandt i april sidste år, da hun uddelte aviser ved Kirkerup på Sjælland. Det var denne sag, der i første omgang ledte politiet på sporet af manden, der altså nu er tiltalt i en række særdeles uhyggelige sager.

Sagen mod den 33-årige mand begynder 14. maj.

Sponsoreret indhold