Krimi18. marts 2021

EMA melder ud om AstraZeneca-vaccine og blodpropper

Fordelene var AstraZeneca-vaccinen opvejer ulemperne, lyder konklusionen

AstraZeneca-vaccinen er sikker og effektiv.

Sådan lyder det på pressemødet, hvor bivirkningskomiteen (PRAC) i det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fremlægger, hvorvidt blodpropper og AstraZeneca-vaccinen hænger sammen.

Det kan dog ikke definitivt udelukkes, at der er en sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og blodpropper - der er stadig usikkerheder.

- Det er umuligt ikke at se alvorlige bivirkninger, når så mange bliver vaccineret, fortæller administrerende direktør i EMA, Emer Cooke.

Tilføjer advarsel

Det påpeges, at de er begyndt at se nogle få sjældne bivirkninger med blodpropper, men udvalget har ikke kunne se, at der videnskabeligt set skulle være en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne.

Derfor skal der skrues op for informationen til de vaccinerede og sundhedspersonale ved at opdatere sine vejledninger, så man kan spotte alvorlige bivirkninger, inden det går helt galt, og den potentielle risiko vil blive uddybet. Agenturet vil også opdatere sine vejledninger, så de indeholder en uddybning af den potentielle risiko.

Der vil blive tilføjet en advarsel med en beskrivelse af symptomerne, så de kan blive genkendt, hvis de sker.

Der bliver sat flere undersøgelser af, om der er en sammenhæng mellem blodpropper og vaccinen eller ej.

EMA vurderer, at man godt kan blive ved med at bruge vaccinen. De fordele der er ved vaccinen vejer ganske enkelt tungere end risiciene, lyder det på pressemøde.

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede er der blevet fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en blodprop eller en form for blødning.

På pause

En lang række lande har sat vaccinering med AstraZeneca-vaccinen på pause, efter en dansk kvinde i 60'erne fik en dødelig blodprop, efter hun var blevet stukket med AstraZeneca-vaccinen.

Få dage senere blev tre nordmænd indlagt med mistænkte alvorlige bivirkninger, hvoraf en af dem døde. Vedkommende havde også fået blodprop efter at være blevet stukket med den samme slags vaccine.

Herefter sluttede endnu flere lande sig til og stoppede med at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen.

Mindst 13 EU-lande indstillet vaccinationer med den svensk-britiske vaccine.

Sponsoreret indhold