Annonce
Krimi6 timer siden (opd. 4 timer siden)

Elever sendt hjem: Mistænkt for at stå bag syrebombe mod ansats private adresse

Tre elever er mistænkt i sagen
Af: Ritzau
Annonce

Elever fra 9. klasse på en skole i Valby anbragte i weekenden en syrebombe foran en medarbejders private hjem.

Det skriver Ekstra Bladet.

På grund af sagen er tre drenge fra klassen udelukket fra undervisningen i en periode, oplyser skoleleder på Hansted Skole Trine Krause Larsen til mediet.

Den ansatte er berørt af hændelsen, og sagen er meldt til politiet.

Syrebomben blev anbragt ved den ansattes dør natten til lørdag. Ingen er kommet til skade.

Københavns Politi oplyser ifølge DR, at de tre 15-årige drenge er blevet sigtet for trusler på livet.

Annonce

Sponsoreret indhold