Krimi24. januar 2023(opd. 24. januar 2023)

Elever evakueret på grund af gaslugt

Politi og beredskab er tirsdag formiddag til stede ved Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg, hvor eleverne er evakueret
Eleverne befinder sig i øjeblikket i Frederiksberg Centret. 
Eleverne befinder sig i øjeblikket i Frederiksberg Centret.
 Foto: Presse-Fotos

Tirsdag formiddag er hundredvis af elever fra Skolen på Nyelandsvej blevet evakueret.

Det skyldes en gaslugt i skolens kælder.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

- Vi er til stede ved Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg, hvor eleverne netop er blevet evakueret pga. gaslugt i kælderen, skrev de tidligere på dagen, hvor eleverne opholdt sig i Frederiksberg Centeret.

Ifølge Københavns Politi holder skolen lukket resten af dagen.

Hovedstadens Beredskab oplyser desuden, at en børnehave på Rolfs Plads nu også er evakueret. Det sker ved 13-tiden. Her er man også til stede på grund af en gaslugt i bygningen.

- Vi benytter igen Frederiksberg Center som ophold, skriver Hovedstadens Beredskab.

Mens politiet har forladt skolen, er man altså nu kun til stede ved børnehaven.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold