Krimi18. november 2019

Elev sendte uhyggeligt brev: Dansk skole evakueret

Tingstrup Skole i Thisted blev mandag formiddag evakueret.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81358-548680_2.jpg
 Foto: Local Eyes - arkivbillede

Det skyldes, at en 13-årig elev under overskriften "terror" havde sendt et trusselsbrev ud til flere elever og forældre via skolens intranet "Aula".

Det skriver Nordjyske.

Beskeden blev sendt klokken 10 og lød:

"Hej allesammen. Jeg er kommet med i gruppen 'ISIS' og synes lige i skulle vide de så hvis der sprang en bombe så er det bare mig. Undskyld forstryrrelsen. Fortsæt god dag.", står der ifølge det lokale medie i brevet.

Det fik altså politiet til at evakuere skolen i Thisted.

Kort tid efter den uhyggelige besked stod det dog klart for Midt- og Vestjyllands Politi, at det var sikkert for elever og lærere igen at indtage skolens lokaler.

”Efter aftale med politiet fortsætter skoledagen som normalt. Da truslen lød, fulgte skolen den vedtagene beredskabsplan og evakueringsplan, derfor har eleverne været ude. Truslen er ikke reel. Hilsen Dorthe Ninn.”, stod der derfor omkring en halv times tid senere.

Truslen er derfor nu igen afblæst.

Sponsoreret indhold