Krimi20. november 2020

Eksperter: Skoler og gymnasier kan blive de næste

Coronatallene er høje blandt de helt unge. Derfor kan nedlukning af skoler og gymnasier blive næste skridt, vurderer eksperter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200812-141815-l-1920x1277we.jpg
 Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Kommunerne omkring hovedstaden er ramt af høje smittetal – især blandt de 10-30-årige, derfor kan det næste skridt være at lukke skoler og gymnasier, vurderer professorer over for tv2.dk.

Det er også fjerde dag i træk, at der er over 1200 smittede i Danmark på en dag.

Ud af de ti kommuner, der lige nu er hårdest ramt af coronasmitte, ligger syv omkring København.

- Jeg ved godt, at det er lidt fy at nævne, men smitten er høj blandt de 10-30-årige, og derfor burde man overveje, at de ældste klasser og gymnasierne tager 14 dages hjemmeskole, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet til TV2.

Ifølge Statens Serum Institut tegner de 10-19-årige og 20-29-årige sig for samlet 33.949 ud af 67.105 bekræftede tilfælde i Danmark.

Sponsoreret indhold